Vi går mod lysere tider

Udgivet

af

Gråblå morgen på Gamborg Fjord – Michael M fangede øjeblikket

Datoer i klubben

  • 1. marts – 12 havkajakfolk fra Kolding overnatter i klubben
  • 8. marts – arbejdsdagen er aflyst
  • Medio marts – Vi slår et slag for frigivelseskurset på Facebook og Instagram – Del det når I ser det
  • 12-20 april – Lotte deltager i kurset “Byg din egen havkajak”. Kurset foregår på Sjælland. Vil du med?
  • 22. april – Gratis havkajakkursus for klubbens medlemmer
  • 27. april – Standerhejsning kl. 09:30 – Vi mødes til morgenkaffe kl. 09:00
  • 1. maj – Frigivelseskurset starter – Husk, at kajakkerne prioriteres til kursisterne

Hvad sker der i klubben

  • Arbejdsdagen er aflyst – der var ikke sammenhængende arbejde nok.
  • Alle kajakker er gennemgået, undtaget 2 som kræver større reparationer.
  • Efter sidste års vandskader begynder klublokalet at ligne sig selv igen.
  • Vi planlægger at få inriggerpontonerne i vandet igen i starten af april.
Lidt km statistik20242023
November528695
December506377
Januar707188
Februar437465
Roet på 4 mdr.21781725

Vinterturen i Staurby

Søndag den 9. februar samledes 19 til en varieret tur på 6 km. gennem skoven og stierne langs Lillebælt. Jørgen stod for planlægningen, og Kirsten hjalp lidt til sidst. Det var hyggeligt at mødes igen, og høre snakken der gik på kryds og tværs. Dagen sluttede i skovens madpakkehus. Et fint sted at gå tur

Generalforsamling 2024

Torsdag den 27. februar blev vores generalforsamling afholdt på Skolen i Føns. 34 var fremmødt. Villy ønskedes ikke genvalgt til bestyrelsen. Annette ønskede heller ikke genvalg som revisor. Efter generalforsamlingens forskellige afstemninger blev følgende valgt. Bestyrelsen: Bent Pedersen, Jakob Nordtorp, Kristian Lassen, Jørgen Nielsen, Poul Kristensen og Inge Jensen som ny. Dan Larsen blev genvalgt som bestyrelsessuppleant. Klubbens revisorer er Michael Breuning og Jens Jeppesen som nyvalgt. Lotte Graugaard Jensen blev genvalgt som revisorsuppleant.

Klubbens kontingenter blev vedtaget uændret: Familie kr. 1.700, seniorer kr. 900, ungdom kr. 400 og passiv kr. 150. Bestyrelsen har fastlagt følgende: Frigivelseskursus kr. 850, klubnøgle kr. 150, opbevaring af private både kr. 100 og gæstegebyr kr. 20. Kontingent kan indbetales på MobilePay 137282. Årsberetning, referat og bilag bliver tilgængelige på hjemmesiden under referater.

Generalforsamlingen takkede Villy for 8 års dedikeret indsats som kasserer, og Annette for 30 års uvurderlig arbejde for klubben, sket gennem varetagelsen af et væld af tillidsposter, og ikke mindst som en af initiativtagerne til oprettelse af Føns Søsportsklub. Gode medlemmer.

Byg din egen havkajak

I påsken kan man tilmelde sig kurset som foregår på Naturlivsskolen, Nykøbing Sjælland. Lotte er tilmeldt, er du interesseret kan du kontakte Lotte på 29846995.

Gratis havkajakkursus for medlemmeret flot tilbud

Tirsdag den 22. april kl. 18:30 tilbyder Lotte et havkajakkursus for frigivne medlemmer. Kurset strækker sig over 5 tirsdage. Klubben råder over 2 havkajakker, så medbring gerne din egen. Vi er også interesseret i at låne private kajakker. Både for tilmelding og udlån kontakt da Lotte på 29846995