…og næsten afslutningen af en travl vinters planer og arbejde. Nu skal vi snart til at nyde klubliv, natur, motion med mange fine ture på vandet.

Søndag den 27. april mødes vi kl. 09:00 og starter dagen med en kop kaffe og et stykke brød. kl. 09.30 hejser vi standeren. Herefter vil dem der ønsker det, kunne afprøve fysikken på fjorden. Nogle plejer at samles efter hjemkomsten omkring middag til en snak over madpakkerne. Vel mødt ved vores flotte stander til en ny sæson.
Planlagt til at ske
- Tirsdag 22. april – Lotte starter havkajakkursus for medlemmer
- Søndag 27. april – Standerhejsning
- Torsdag 1. maj – Start frigivelseskursus
- Lørdag 17. maj – Udenfjords kajaktur kl. 08:00 – 16:00
- Søndag 25. maj – Rotur Strynø rundt 26 km
- Tirsdag 3. juni – Firma arrangement i klubben – Både optaget fra kl. 13:00 – 16:00.
- Lørdag 21. juni – Udenfjords kajaktur kl. 08:00 – 16:00
- lørdag og søndag 09.-10. august – udenfjords rotur med overnatning
- Lørdag 23. august – Udenfjords kajaktur kl. 08:00 – 16:00
- Lørdag 20. september – Udenfjords kajaktur kl. 08:00 – 16:00
- søndag 21. september – Udenfjords rotur
Det er der sket
- 27.2 Deltog 34 i vores generalforsamling
- 28.2 Tildelte DIF og DGI’s foreningspulje os 15.000 til renovering af Skanseodden
- 1.3 Slog 10 seje havkajakkere fra Kolding Kajakklub deres telte op på forpladsen i klubben. De sagde de sov godt, og takkede for gæstfriheden
- 8.3 var vi en af de 158 klubber som deltog i DFfR’s generalforsamling
- 12.3 Hans A blev færdig med gennemgangen klubkajakker – det er mere end 40 kajakker. Kun Coast 450 kræver kræver lidt arbejde endnu.
- 13.3 Inge overtog formelt kassererposten fra Villy
- 14.3 Anne og Jakob har lavet en annoncekampagne for frigivelseskurset på Facebook.
- 15.3 Aftalte vi med Ry Roklub, at vi overtager “Klyden” primo juni. En 2er fra 1989.
- 19.3 er kajaktraileren er gjort sæsonklar.
- 25.3 kom inrigger pontonerne i vandet, dog uden forkæder.
- 26.3 Klubbens 2 optimistjoller har fået opdateret deres opmagasinering og blevet gennemgået.
Kontingent 2025
Så skal vi til årets kontingentbetaling. Mange medlemmer har allerede indbetalt, og vi ser frem til støtten fra jer der mangler. Familie kr. 1.700, senior kr. 900, unge kr. 400, passiv kr. 150. Privat kajakplads kr. 100. Kontingentet kan indbetales på MobilePay 137282 eller klubbens konto 0755 3230147697. Valget er frit da resultatet bliver det samme.
Frigivelseskursus

Den 1. maj kl. 18:30 starter frigivelseskurset. Der er plads til flere, så kender du interesserede kan de tilmelde sig på vores hjemmeside hvor detaljer om kurset også findes.
Det er der roet i marts
Roet i marts | 2025 – 1.173 km | 2024 – 750 km |
Nov. – mar. 2024/25 | Nov. – mar. 2023/24 | |
Siden standerstrygn. | 3.407 km | 2.475 km |
Udenfjordsture – Kajakker

Kajakfolket har reserveret lørdag den 17. maj fra kl. 8-16. Turen planlægges først i detaljer når vi kender vejrudsigten. Næsten “ubegrænset” antal kan deltage. Turens længde er på 16 – 20 km. Ro tid på vandet er ca. 2 x 2 timer. Tilmelding på Spond.
Udenfjordsture – Inriggere

Inriggerne har søndag den 25. maj lånt to 2ere i Rudkøbing. Vi kan være 6 og måske 8? Turen fra Rudkøbing rundt om Strynø er 26 km. Vi skal selv sørge for redningsveste. Der vil være et sædegebyr.
Kajakroere er velkomne til følges med os. For god planlægnings skyld bedes både roerne og pagajere tilkendegive interesse til Poul.
Ny 2er til klubben – og lidt om robåde og broer

Vi har aftalt med Ry Roklub, at vi overtager “Klyden” senest 2. juni. Dan og Poul har testroet 15 km i båden. Den var ikke ikke tæt, men det vil Ry Roklub udbedre inden den lander hos os. Vi anbefaler at Klyden beholder sit navn. Klyden er nr. 34 og en søsterbåd til Ronæs som Assens Roklub forærede os. Ronæs er nr. 37 fra Odder Inriggerværft. Begge bygget i 1989. Sjovt.

Klubben fik 15.000 fra DIF og DGI’s foreningspulje til renovering af Skanseodden. Vi har lavet en aftale med Trefork Rosport i Vejle om at beklæde de 3-4 nederste bord med glasfiber. Klubben skal rense de 4 bord ned til træet. Det bliver udført af inriggerarbejdshold som forventer at være færdige inden påske. Båden vil ikke være sejlklar før medio juni, men herefter sikkert lige så tæt som da den var ny i 1988.
Vi har efter anbefalinger fra NBC Marine monteret en 232 liters flyder i den side hvor landgangen trykker mest. Det virker.


Pontonerne er kommet i vandet, men de yderste kæder og ankre har vi ikke fundet. Så den yderste ponton er ikke ordentlig fæstet. Et mysterium for os hvor de er blevet af, og dyrt hvis vi ikke finder dem. Vi arbejder lige nu med plan C. Inden påske forventer vi at Korfitz bro vil kunne bruges.
I 2018 startede vi, måske lidt ubevidst, på arbejdet med klubbens inriggergrej. Fra broer til både. Til sommerferien ser det ud til, at vi er ved at nå i mål. Det tog så 7 år. Nedenfor billeder som fortæller historien om nogle af milepælene:






Alle ønskes en god påske