Klubben har flere kajaktyper, primært turkajakker af forskellig sværhedsgrad, nogle få kapkajakker og også nogle få havkajakker. Derudover råder vi over nogle ungdomskajakker.
Kajakken tilbyder valget mellem individualitet og samvær. Man vælger selv.
Men glæden ved at sidde helt tæt på vandspejlet er den samme.
Slipper man pagajen, og lader båden flyde, er fornemmelsen af symbiosen mellem ens personlige smag og elementerne meget speciel.
Men tager man den hårdere side af kajakken, er der udfordringer som omfatter forståelse af naturens elementer og sine egne kræfter.
Derfor er kajakken en meget personlig oplevelse fra det helt bløde til det helt rå. En meget berigende båd.