Om klubben

Føns Søsportsklub blev i 1995 oprettet af lokale ildsjæle. De havde kun en stor energi og eget grej, men de startede en udvikling som er blevet til den klub vi kender i dag.

Motion, naturen og fællesskabet er drivende kræfter i klubben. Vi vil passe på  hinanden og vores omgivelser.

Gamborg Fjord er et meget sikkert farvand. Det drager klubben fordel af. Vi har et fantastisk område hvor vi kan øve os. Holder vi os inden for fjorden har vi næsten altid mulighed for at ro i sikkert farvand. Bevæger vi os ud i Lillebælt kan vi også søge udfordringer.

Klubben har 30 turkajakker, 11 juniorkajakker, 7 andre kajakker, 4 inriggere, nogle SUPs og lidt andet grej. Bådene er af forskellig konfiguration og derfor er der næsten altid mulighed for at finde en bådtype der passer til ethverts medlems forventninger.

For at benytte klubbens både skal man være frigivet af klubben.