Nyhedsbrev fra roklubben

Udgivet

af

Slutningen af juni og begyndelsen af august var absolut ikke rovenlige. Kraftig vind fra vest/nordvest gjorde fjorden noget urolig. Det kan ses på klubbens aktiviteter hvor vi kan konstatere, at vi har haft 150 færre medlemsture på vandet sammenlignet med sidste år.

 

Et billede, der indeholder tekst, Font/skrifttype, hvid, logo    Automatisk genereret beskrivelseLørdag den 9. september afholdes det traditionelle Tour de Gudenå. Klubben stiller med 8 roere og adskillige hjælpere som sørger for logistikken på de forskellige distancer. Som altid laves der individuel tilmelding og individuelle samkørsels- og logistikaftaler.

 

Et billede, der indeholder tekst, Grafik, cirkel, Font/skrifttype    Automatisk genereret beskrivelseNaturens dag afholdes den 10. september. Klubben har valgt, at vi deltager i år fra kl. 11-15. Vi stiller en kajak ned i jollehavnen med en henvisning til vores adresse. Jørgen og Søren er tovholdere. Jørgen vil opfordre nogle af de nye til at hjælpe. Det har af og til givet nye medlemmer.

 

Klubroning torsdag

Vi forsøger om torsdagen at lave et uformelt fællesskab for kajakroerne. Der er tilslutning, men den er svingende og ikke stor. Vi har forsøgt med en kop kaffe og lidt kage ved hjemkomsten – det gav lidt. Nu prøver vi med nogle ture i 2er kajakkerne. Vi må se om det vil være attraktiv for medlemmerne.

 

Strømmens pølsetur

Den 12. august var der trængsel på broer og bænke da 25 medlemmer fra Strømmen indtog deres grillmad i Føns. En del nye roere var med i år hvilket betød, at ankomsten til os var lidt senere end den plejede. De havde bådtrailer med så trætte arme ikke behøvede de 10 km. tilbage.

 

Besøg fra Assens

Et billede, der indeholder udendørs, græs, vand, sky    Automatisk genereret beskrivelse8 roere fra Assens Roklub lånte den 17. august Skanseodden og Fyn – De havde en tur rundt om Fænø og ind i Ellebæk Vig. 32 km. Her er de på vej ud fra klubben. De synes vi havde et meget fint rofarvand og roste Skanseodden – Fin båd.

 

 

 

Mariagerfjord turen

Et billede, der indeholder udendørs, sky, sø, vand    Automatisk genereret beskrivelse10 roere tog til Hadsund Roklub den 18-20 august. Maja, Søren og Jørgen havde egne kajakker med. Vi lånte inriggere i Hadsund og så både inder- og yderfjorden. Da vi var på Hans K’s hjemegn, var han ud over at have arrangeret turen vores kyndige vejviser. Det var en meget spændende weekend med over 525 km på loggen.

 

 

FDF Brenderup

18 spejdere fra Brenderup troppen lånte den 23. august klubben til kajakoplevelser. Hans A, Jørgen og Tage var som sidste år vores gode instruktører.

Uheld

Kirsten fra årets frigivelseshold brækkede desværre sit håndled søndag den 20. da hun snublede efter udstigning af kajakken. Vi ønsker Kirsten god bedring.

 

Besøg fra Hamburg

Et billede, der indeholder udendørs, sport, vand, sky    Automatisk genereret beskrivelseTorsdag den 24. overnattede 3 langtursroere (læg mærke til langturshattene) fra Die Wikinger i klubben. De havde lånt en 2er i Fredericia og roede Fredericia – Kolding – Føns – Middelfart – Strib og tilbage til Fredericia. Jørgen havde klargjort lokalerne og Kristian ordnede gasgrillen til gæsterne. Vi blev inviteret til at besøge dem i Hamburg!

 

Turpakker

Et billede, der indeholder Skraldecontainer, plastik/plast, flaske, kasse    Automatisk genereret beskrivelseEt billede, der indeholder kontorartikler, plastik/plast, værktøj, Kontorredskaber    Automatisk genereret beskrivelseVi har lavet 3 turpakker som kan medtages i bådene, primært inriggerne. De skal stilles tilbage på klubværkstedet efter brug, således de ikke ligger og forgår i bådene. Saltvandsmiljøet er hårdt ved værktøj og grej.

 

Pakken består af 1 flare, 2 små lygter, 1 kompas, 1 fløjte, 1 bit skruetrækker, 8 bits og 1 spidstang.

 

Inriggerbroen

Den 31. august bliver pontonen drejet 45 grader. Ankrene bliver flyttet, kæderne bliver forlænget. Herefter vil vi reparere landgangen, den skal sikkert i land. Vi håber, at vi med dette vil få en roligere bro til glæde for alle når vinden er i vest/nordvesten. Hans K og Søren er tovholdere.

 

Mår i klubhuset

Som det fremgår af den skarpe lugt i lokalerne, har vi igen fået besøg af det lille rovdyr. Hvad vi skal gøre, tænker vi over.

 

Så er vi parate til september………